Page 7 - Prinsens JANUAR 2022

Felttjeneste, som vi alle kan huske det.
mæ, å det må a et diel ” !
Indtil kl. 21 kunne man gå i Tutten, et lokale bag Vi blev naturligvis motioneret, og det skete i
ved Kostforplejningen. Det passede stort set med stor udrustning med løb op og ned af Galgebak-
en kop kaffe hver aften for den fyrstelige løn, vi ken. Gymnastik var i gymnastiksalen, og her hav-
fik om dagen, kr. 14, stigende til kr. 21. de vi bl.a. bajonetkamp. Sække med hø hængte
Om natten var der jævnligt alarmering, og så ned fra loftet. Så skulle vi med store skrig stikke
skulle man stille fuld feltmæssig i gården hur- bajonetten i i sækkene. Det var trægeværer med
tigst muligt. Hvis ikke det gik hurtigt nok, kunne dupper på enderne, så sækkene kunne bruges
hele eskadronen kommanderes at skifte til gym- igen.
nastiktøj, derefter på stuerne løb og skifte endnu Afterne og weekenderne, hvis vi ikke havde fri
engang til fuld feltmæssig. og til at komme hjem, gik med ture i omegnen og
I min rekruttid skete det, at landmænd kunne stop til nabo byerne. Dengang havde vi jo uni-
henvende sig og få hjælp af rekrutter til at tynde form på, og folk var meget venlige til at tage os
roer. Det skulle være soldater, der havde forstand med.
på det. Da jeg havde været 2 år på landet , kom Jeg blev udtaget til sergent og dermed flyttet
jeg med. Jeg var af sted 2 gange, og det var et til en anden stue med andre elever. Træningen
dejligt afbræk i tjenesten. Vi fik en madpakke blev væsentlig intensiveret. Vi skulle alle sam-
med fra Kostforplejningen. Jeg husker ikke om vi men have stort kørekort. For mit vedkommende
fik betaling, eller det blot gik i den store kasse startede det i en gammel engelsk Lorry, højresty-
Søndag var der kartoffelmos og røde pølser. Det ret med en gearstang bag ved sæderne.så man
skete, at en fra stuen fik pakke hjemmefra. Det næsten brækkede armen , når man skulle skifte
var meget kiksechokoladekage. De, der smagte gear. Senere fik kørelæreren en Volvo. Han var
det, glemmer det aldrig. Man delte altid kagen en flinke fyr, som altid spurgte, hvornår det pas-
på stuen med undtagelse af en fra Sønderjylland, sede næste gang. Jeg havde naturligvis set på
som ikke ville dele, men gemte det i skabet, for øvelseslisten, hvornår vi skulle have felttjeneste,
som han sagde ” Det er nøj mi muer hår sent te ”røvtur” , så det passede mig fint.

Dragonen | 7